Blomkål med sideskud

Blomkål med sideskud

2017 tegner til at blive et noget besynderligt haveår.

I hvert fald i køkkenhaven, hvor tingene går lidt amok.

Spidskålene går i stok, kartoflerne er meter høje, og nu blomkålene altså.

Bedst, som man skærer et nydeligt hoved, kommer der et sideskud til syne med begyndelsen til endnu en bette blomkål.

Sådanne sideskud, som kommer inden det egentlige hoved er høstet, har jeg set på spidskålene, men aldrig på blomkål.

Desværre kom jeg til at skære sideskuddet af i skyndingen, men det havde næppe udviklet sig til noget ret meget større end et æg.

Skrevet af Peter Norris