LANGE, LIGE, GLATTE persillerødder

I år har jeg besluttet at jeg VIL kunne høste lange, lige, glatte supermarkedslækre persillerødder – istedet for de forkrøblede blæksprutteagtige tingester jeg plejer at få ud af det. Det kræver dog ganske megen omtanke og omhu?

Første skridt har været at få fat i den rigtige sort: Lange Oberlaar, som har ry for at være mindre tilbøjelig til at forgrene sig. Frøene har så været lagt i vand natten over for at forkorte spiretiden, som ellers kan være op til 4 uger.

Persillerodsbedet har været nøje udvalgt: det er nemlig vigtigt at der ikke året inden har været dyrket kål, som medvirker til at opformere nematoder – hvilket kan give grenede persillerødder (og fx også gulerødder). Bedet har så været plastoverdækket den sidste uges tid for at hæve jordtemperaturen til den optimale for persillerodsfrø, ca 18-22°.

Igår er bedet i al omstændelighed (og det gode vejr) blevet gjort klar til såning. I 3 rækker på tværs af bedet (som kommer til at ligge indimellem rækker med ærter, som sås i maj) er der stukket 20cm dybe huller med plantepinden, med en afstand på 10cm i rækkerne. Så er planteafstanden mere eller mindre på plads fra starten?.

Herefter er hullerne blevet fyldt med den fineste kompost fra sidste års tomatspande, således at de sarte persillerodsrødder ikke møder en eneste sten på deres vej nedad. I det mindste ikke de første 20 cm.

Idag er der så blevet sået. 5-6 frø pr hul (spireprocenten er ofte lidt lav), hvor den bedste spire vil blive udvalgt mens de evt andre fjernes – med en neglesaks! Udtynder man ved at hive planterne op kan det få den tilbageblevne til at forgrene sig. Til sidst er der drysset en smule grus over så det er nemt at få øje på præcis hvor der er sået.

Og ja, idag er ovenikøbet en “roddag” ifølge Maria Thuns såkalender, så der er netop planlagt at såningen skulle ske idag – sådan for at være på den sikre side?