Overvintrende gulerødder med tidsforvirring

Midt i oktober sidste år såede jeg gulerødder i en mistbænk – et forsøg, som jeg dårligt nok selv troede på, men der var intet at tabe, da bænken alligevel skulle tilsås med gulerødder den følgende marts. Næsten 2 måneder efter – i starten af december kunne det konstateres, at spiringen sådan set var ok, selv efter at jorden havde været frossen flere gange siden såningen, og rødderne fik lov til at passe sig selv indtil hullerne i rækkerne fik en eftersåning i marts.

Forsøget har vist sig at resultere både i en god nyhed og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er fine gulerødder en del tidligere end normalt (ved såning i marts), mens den dårlige nyhed er, at flere af planterne har valgt at gå i frø frem for at lave en spiselig rod. Og sådan en stokløbning er vist ikke noget jeg tidligere har oplevet i gulerødder. Med andre ord må efterårets og vinterens frostvejr være faldet på et uheldigt tidspunkt i nogle af røddernes korte liv – og således bildt dem ind, at de nu var 2 år og dermed gamle nok til at sætte frø.

Skrevet af Peter Norris