Gulerødder udtyndes

Gulerødder udtyndes

Peter Norris
21. april 2016

I år har jeg besluttet til en afveksling at gøre mig umage med at udtynde gulerødderne. Det er køkkenhavens mest trælse pillearbejde som jeg plejer at forsømme eller helt springe over, og resultatet er også som regel derefter: alt for mange små krogede og forgrenede gnallinger som er en pine at skrælle. Så i dag har jeg taget mig sammen og gået i knæ. Sidste år havde jeg dårlige erfaringer med spiringen i nogle danske gulerodsfrø, så i år er frøene hentet i England og sået tættere end jeg plejer. Og desværre har spireevnen i frøene hentet hos Dobies været fremragende, så der er blevet fjernet ca 90% af de små spirer for at der kunne blive omkring 3 cm imellem de tilbage blivende.

Sorterne Amsterdam Forcing (en klassisk gulerod til drivning som jeg ikke har prøvet tidligere) og Early Nantes 5 blev sået i mistbænken midt i marts da jordtemperaturen var kravlet op over de 8°. Jorden blev dækket med fiberdug inde i bænken dels for at holde yderligere på jordvarmen, og dels for at holde jorden fugtig. Der blev vandet et par gange direkte oven på dugen – metoden er også ret anvendelig ved såning midt på sommeren til at forhindre udtørring og fremme spiringen – og efter et par uger kom de første spirer frem.

I yderrækkerne er der sået radiser som spises i løbet af maj – hvorved der bliver plads til at udplante en melon i hvert hjørne af mistbænken midt i juni. Meningen er så at gulerødderne kan forsætte udviklingen til høst sidst i juni inden melonerne overtager det hele. Et af årets forsøg som jeg ikke aner