Overvintrede forårsløg

Overvintrede forårsløg

Peter Norris‎
4. maj 2015

Drivhuset skal ryddes i dag for at gøre plads til tomaterne. På trods af et ihærdigt arbejde i marts/april med at få spist hvad huset rummer af overvintrende grønt er der stadig masser af forårsløg tilbage. Og sådan går det hvert år hvor der udplantes langt flere af de små “græsstrå” i oktober end vi kan nå at spise i april. Man smider ikke sådan nogen ud, hønsene gider ikke have dem, så de er blevet transplanteret. Til et lille skyggefuldt bed hvor der ellers dyrkes purløg til potning og vinterdrivning. Og her kan vi forhåbentlig blive ved med at hente friske toppe den næste måneds tid.