Rødbeder

Peter Norris
22. april 2016

Rødbederne fører en underlig skyggetilværelse i køkkenhaven, idet de stort set udelukkende dyrkes under forhold, som man ikke ville byde ret mange andre grøntsager. Det startede vist for en del år siden, dengang vi egentlig ikke kunne fordrage rødbeder. Det skulle alligevel prøves at dyrke dem, men de skulle bestemt ikke have det for godt og tage dyrkningsplads fra de afgrøder vi godt kunne li’. Så de fik den plads ingen andre ville have, og så måtte de bare klare sig så godt de kunne – og hvis de ikke klarede det, ville der alligevel ikke være nogen der savnede dem.

Så der blev proppet forspirede rødbeder ind mellem både majsrækker og ærterækker hvor der ikke var lys eller plads nok til ret meget andet. Her hutlede de sig igennem flere måneders skygge og mørke, men lod sig ikke knække. Og som køkkenhavens mælkebøttebørn tog fanden ved dem så snart de høje planter omkring dem blev fjernet senere på sæsonen – hvor de endte med at være udviklede som om de altid havde haft optimale forhold. Og historien endte også lykkeligt på den måde at vi til sidst kom til at holde (endog ganske) meget af dem.

Derfor skal rødbederne i år bydes nogle nye udfordringer. Det har altid “irriteret” mig at pladsen under et telt af stangbønner ikke rigtig kan udnyttes til noget fornuftigt på grund af de elendige lysforhold. Der har været prøvet med bl.a. salat og courgetter, men de trives ikke med det. Så nu er det rødbedernes tur til at bo under bønnerne. De forspirede (i pluggbox) rødbeder er her blevet udplantet i 3 rækker midt i bedet. I yderrækkerne blev der i starten af april sået spinat, som vel er spist inden stangbønnerne skal udplantes om en måneds tid. Rødbederne får således et par måneders vækst under nogenlunde rimelige lysforhold indtil mørket sænker sig over dem. Stangbønnerne er vel færdige og fjernet til september, hvor rødbederne igen får lys og kan vokse videre – om alt går vel.