Kirsebærtræerne beskyttes med vand

Kirsebærtræerne beskyttes med vand

Peter Norris

2. maj 2016

Stod op her til morgen klokken 6 til en luftemperatur på -1,4° og blev pludselig lettere bekymret for mine blomstrende dværgkirsebær. Nogen gange kan det give en vis beskyttelse at oversprøjte blomsterne med vand inden solens stråler rammer dem, og haveslangen lå tilfældigvis også parat i græsset efter vask af drivhuset igår – men den var selvfølgelig også frossen. Af mangel på bedre ideer tog jeg i stedet en spand vand fra den åbne regnvandsbeholder for at smide det ud over træerne – hvilket i teorien ikke var så dårlig en ide da træerne ikke er ret høje. I praksis kneb det en smule med koordinationen så tidligt på morgenen i en knap vågen tilstand: spandens hank kom på en eller anden måde til at hænge fast i badekåben så jeg i stedet smed 10 liter iskold vand i hovedet på mig selv……..