Ærter til overvintring

Peter Norris

6. november 2017

Når man lige er blevet opereret i skulderen og derfor synes det er mindre tillokkende at kaste sig ud i at sprede kompost, rive blade, flytte fliser eller nogle af de andre almindelige gøremål i køkkenhaven på denne tid, kan man da heldigvis altid så nogle ærter. Så det har jeg gjort.

Det skulle alligevel gøres her i november, og lige nu er jordtemperaturen i mistbænken 6° og på vej yderligere nedad. Sået på dette tidspunkt vil spiringen som regel tage en måneds tid, og bliver det ret meget koldere kan man sagtens nå at holde jul, inden de første spirer viser sig. Det er sådan set også bedst, at planterne ikke kommer ret meget op over jordoverfladen, inden vinteren sætter ind, idet længere ærtestængler er meget mere sårbare over for en hård frost. Et enkelt år havde vejret været så mildt, at ærterne stod 20 cm høje under plasten i februar – lige indtil 15° frost satte et punktum for projektet.

Det er ganske almindelige søde marværter af sorten Meteor (som især er egnet til overvintring), sået i 3 dobbeltrækker noget tættere, end man normalt ville så om sommeren. Der er for en gangs skyld ikke vandet i rillen forinden – jorden er jo rigelig fugtig. Vinduerne bliver sat på mistbænken, og hvis der trues med massiv kulde, kommer der en dyne af fiberdug inde i bænken.