Efterårs-ærter

Når man gerne vil have friske ærter i så lang en periode som muligt, er den største udfordring nok at kunne forlænge sæsonen ud på efteråret.

Oftest bliver planterne ramt af meldug i løbet af september, så man stort set ikke får en spiselig ært ud af sine anstrengelser – sådan er det i hvert fald tidligere gået mine forsøg på at få en acceptabel oktoberhøst.

Den gode nyhed er, at ærtesorten Terrain er rimelig modstandsdygtig over for meldug, således at jeg de sidste par år har kunnet så i juli og høste i øktober-november. Den dårlige nyhed er, at planterne i år er blevet angrebet af så meget andet

Stænglerne visner og sortner nedefra, hvor planterne sandsynligvis lider af sortbenssyge, visnesyge, rodbrand eller hvadpokker ved jeg – hvorfor både bælge og ærter er dårligere udviklede end de plejer, og smagen samtidig mindre sød og frisk end ønsket. Ærte-feinschmeckeren her i huset påstår, at de nærmest smager jordslået, og gider dårligt nok spise dem – og så er det jo rigtig galt!

Man kan nok ikke give andet end vejret skylden, idet konstant høj luftfugtighed og en ret våd jord giver ideelle betingelser for svampenes udvikling.

I 2018 kan det kun gå bedre