Gulerødder

Det er efter adskillige fejlslagne forsøg endelig lykkedes mig at fremdyrke rimelig pæne tidlige gulerødder i mistbænken. De første gange var for en flere år siden, hvor oplevelsen af fiasko var en del større end de rødder der kom ud af anstrengelserne: fremspiringen var elendig, de få gulerødder var små og forkrøblede, og smagen var som tungen ud af vinduet. Så dét droppede jeg.

De sidste par år har jeg dog kastet mig ud i det igen, og nu synes jeg at jeg har bedre styr på hvad jeg gør – og hvad jeg ikke skal gøre. Billedet er fra dagens høst, hvor jeg allerede for en måned siden kunne tage de første “baby’er”, og foreløbig er der høstet et par kilo. Forleden blev der sået buskbønner i potter til at afløse gulerødderne om et par uger – og til den tid kan de frilandssåede gulerødder nok overtage.

Opskriften på den mere seriøse gulerodsdyrkning (i modsætning til tidligere tiders nonchalante klamphuggeri) har bl.a. været:
– kun friske frø, og en tidlig sort som specifikt er beregnet til drivning. I år er der sået Amsterdam Forcing og Early Nantes 5.
– jorden i mistbænken løsnes nogle uger inden såning, og der sås først når jordtemperaturen er kommet op på mindst 8° i snit (måling morgen og aften)
– jorden dækkes med fiberdug, som der vandes på for at holde jorden passende fugtig
– ved udsigt til frost kan der lægges endnu et lag fiberdug
– efter fremspiring (som kan tage op til mindst 3 uger) kommer lugning og UDTYNDING – hvilket skal tages alvorligt trods udpræget dovenskab
– velomsat kompost lægges mellem rækkerne når planterne er 10-20 cm høje
– og når der dyrkes i mistbænk skal der selvfølgelig vandes jævnligt. Jorden må ikke tørre ud mellem vandningerne.