Blomkål

Af Peter Norris

Blomkål er nok den afgrøde som giver mig flest bekymringer under opvæksten – nærmest som køkkenhavens smertensbarn, hvor man først rigtig kan slappe af når den er blevet voksen. Den er temmelig følsom over for både for meget varme og for meget kulde under opvæksten, hvor jeg ofte har oplevet at småplanterne næsten visner hen eller i det mindste står meget længe i stampe altimens alle andre kålsorter sået samtidig bare galopperer af sted. Hvis jeg sår i vindueskarmen i det tidlige forår (først i marts) går det næsten altid galt, så nu venter jeg i det mindste til engang i april. Selv her kan det i starten se lovende ud, hvorefter der kan indtræffe en hedebølge og måske ovenikøbet en efterfølgende kuldeperiode som kan få hovederne til at se rigtig sjove ud: enten vokser der blade ud gennem hovedet, eller også får hovedet en ru, nærmest skægagtig vækst.

Sået om efteråret og overvintret i drivhuset som småplanter sammen med broccoli og spidskål skiller blomkålen sig også ud som kålfamiliens lidt svagelige fætter. Hvor de andre næsten altid overlever 100%, kan blomkålene blive mere eller mindre udraderet af frosten – og når varmen kommer i drivhuset i februar-marts skyder de andre lystigt med nye blade mens blomkålen bliver ved med at se lige sørgelig ud. I år har jeg derfor gjort det ved udsigt til hård frost, at de er kommet ind og stå i en halvkold vindueskarm så de ikke skulle fryse. Det er næsten som at skulle tage sig af en flok små kyllinger der har mistet deres mor.

I marts bliver de så udplantet i mistbænk eller under plast når solen kan varme og planterne begynder at se ud som om de har lyst til at gro (hvor broccoli og spidskålene for længst er blevet plantet). Og hvis det så lykkes dem at overleve til engang i april uden at blive spist af knoporme, duer eller andet – og hvis de ikke har udviklet “blindhed” hvor de slet ikke forsøger at danne hovede (som en enkelt har gjort i år) – så skal det nok gå. Bare de får gødning og vand nok. På billedet er dagens “hovedafgrøde” som det er lykkes at komme levende igennem det 8 måneder lange forløb.

Endnu en måde at kaste sig ud i blomkålsdyrkningen er at så særlige overvintringssorter (fx Aalsmeer) her i juni og udplante dem på voksestedet i august. De går vinteren i møde som ret store planter, og om alt går vel (hvad det indimellem gør) kan man høste friske blomkål allerede i april/maj. Det prøver jeg så…….