Overvintrende broccolisort Aquiles

Peter Norris

2. juni 2018

Den overvintrende broccolisort Aquiles er en af de få afgrøder som lykkes stort set hver gang trods frost og kulde, stormflod, oversvømmelse, hedebølge, tørke og hvad vejrguderne ellers kan finde på at kaste efter den. Ovenikøbet vokser den på et tidspunkt hvor den ikke angribes af skadedyr, så man slipper for den sædvanlige larve-paranoia. Sået i september, overvintret i små potter i uopvarmet drivhus og udplantet i mistbænk i marts – så er der rimelig konsekvent frisk broccoli at høste omkring 1. juni.

Ikke alene giver Aquiles pæne hoveder, den er også ret villig til at producere sideskud. Således planten her, som gav et pænt midterhoved og et stort sideskud for knap en uge siden, og hvor der allerede er 5-6 høstklare sideskud.

Muligvis danner de hurtigere sideskud fordi der er plantet ret tæt i mistbænken (13 styk på 1m2), hvor de ældste og største blade fjernes løbende for at give mere lys og luft – og så snart midterhovedet er høstet får planten et gødningstilskud for at sætte fut i tingene igen. Og det hele ender med at under halvdelen af de 6 kilo broccoli, som bedet plejer at kaste af sig i løbet af juni måned (inden kålsommerfuglen bliver et problem), kommer fra hovedskuddene – resten er sideskud.