Den store have

Den store have

Jeg hedder Malene Fich Weischer, er 44 år og bor på et nedlagt landbrug udenfor Mørkøv ved Holbæk.

Jeg har en enorm have, men antallet af kvadratmeter står desværre alt for sjældent i mål med udbyttet. For det er ærlig talt lige lovligt begrænset.

 

Det helt store problem med en have som min er, at jorden er helt og aldeles elendig. Da vi flyttede ind for omkring 10 år siden, startede jeg med at anlægge have direkte på jorden, men det måtte jeg opgive, fordi vi dårligt kunne grave i den. Den var simpelthen for hård og ødelagt. Derfor byggede vi 8 store højbede af træ, hvor jeg gennem de sidste 5-6 år har arbejdet intensivt med jordforbedring.

 

Men det er desværre ikke den eneste udfordring. Det blæser også tit en halv krig herude og så ligger vi i evig kamp med en horde af mosegrise, der fejlagtigt tror, at alle mine haveanstrengelser har været for at give dem noget ekstra godt at spise. Møgkræ.

Jeg leder altså efter noget, hvor det er nemt at jordforbedre, nemt at skærme af for vinden – og hvor de små mosegrise ikke har en chance for at spise så meget som stumpen af en gulerod. I min jagt er jeg faldet over GrowCamp, som jeg nu får lov at prøve kræfter med. Indtil videre står der to på min terrasse, men flere er på vej.

 

Her i bloggen kan du følge med i arbejdet med havene og de nye GrowCamps, samt i hvem der vinder kampen om haven: Elementernes rasen, mosegrisene – eller mig!

 

 

Malenes store landbohave i et sjældent øjeblik, hvor den store datter har bevæget sig ud i dagslyset…

 

Bønner, der bliver ved og ved

Jeg sidder netop og skriver på en status over min første sommer med GrowCamps i haven. Som det vil fremgå af den, så har jeg haft en blandet succes, hvilket ikke mindst skyldes vejret og en mindre sneglemigration til et par af bedene. Men mere om det i et senere indlæg. Hér skal det […]

Skal man nippe sine chili?

Når jeg sidder og kigger rundt i forskellige havefora og havegrupper på facebook, så støder jeg forholdsvist ofte på diskussioner om, hvorvidt man skal nippe de første blomster af sine chili eller ej.   Jeg har aldrig nippet noget af, og det er gået ganske fint med chili høsten alligevel, men jeg begyndte alligevel at […]

For sent på den med såningen? Velkommen i klubben!

Er jeg den eneste, der synes, at foråret har været lidt underligt i år?   Fra nærmest vintervejr med hagl, riv og rusk – til de varmeste sommer-agtige dage. Jeg kan i hvert fald se på flere af tingene i min have, at det ikke er helt, som det plejer. Radiserne går f.eks i stok […]