Fra frø til tomatbed

Af Malene

Vi når sjældent mange dage ind i marts, før lysten til at gøre lidt mere ud af havedimseriet tager fat hos mig. Og det falder jo heldigt nok sammen med, at det er lige omkring dér, at man kan gå i gang med at så tomatplanter.

Gennem årene har det så godt nok svinget lidt, om jeg helt har haft overskuddet til at prøve kræfter med at så planterne. Når man forspirer dem indenfor, kan det nemlig være meget svært at styre deres vækst, og ofte ender man med nogle høje, meget tynde planter, som er ekstremt skrøbelige og som har svært ved rigtigt at komme igang, når man planter dem ud i drivhuset (hvis de da overhovedet overlever så længe).

Men i år såede jeg selv – og det har jeg for en gangs skyld ikke fortrudt!

Frøene blev udvalgt og købt hos den engelske webshop Thompson & Morgan, som jeg allerede er kæmpe fan af. Alle de frø, jeg har købt hos dem, har været rigtig gode til at spire – og det gjaldt også denne omgang. Samtidig havde jeg også fået sat to vækstlys op i vindueskarmen i soveværelset, som kunne hjælpe planterne lidt på vej, samt lidt varme til at lægge i bunden af plantebakken – og dét, at jeg har kunnet give det ekstra lys og varme har altså betydet, at jeg har stået med nogle rigtig flotte tomatplanter i år.

Har du imidlertid ikke adgang til kunstigt lys, så prøv at følge disse råd, når du forspirer tomater:

1. Giv planterne godt med lys, med lad dem indimellem tørre lidt ud (bare så bladene bliver lidt slappe). Det holder væksten opad lidt tilbage.
2. Brug en forstøver til at vande med i starten, så du ikke drukner planterne
3. Giv flydende gødning en gang om ugen, når planterne har nået en højde på ca 4-5 cm.
4. Pot om, så snart planterne begynder at vokse sig  store.

Lige i starten af marts kom første hold tomatplanter ud i det almindelige drivhus, hvor de allerede har godt fat. Andet hold blev bare sat i deres potter i drivhuset, mens jeg fik samlet et af GrowCamps populære tomatbede. Hvis forholdene ellers arter sig, skulle det kunne give op mod 85 kg tomater på trods af, at det ikke er mere end 120 x 120 cm stort.

Jeg fik det samlet på en dag – med kaffe i hånden og masser af mindre afbrydelser undervejs. Og selvom det første kig på brugsanvisningen fik mig til at overveje at putte noget stærkere end kaffe i koppen, så gik det fint. Alt passer sammen og tager man det bare punkt for punkt på brugsanvisningen, skal man nok komme fint i mål. Der var ikke nogen faser i samlingen, jeg opfattede som svære, og børnene kiggede endda forbi og hjalp.

Nu er alle de sidste tomatplanter kommet over i den nye GrowCamp, og så bliver det spændende at se, hvordan det går med dem. Umiddelbar tror jeg, at det er ret genialt med det mørke net inde under plastikken, idet det tager lidt af for solen, så der ikke er nogle planter, der bliver brændt for meget af. Samtidig er det selvfølgelig også et stort plus, at plastikken på siderne kan tages af på de særligt varme dage.

Status er nu, at jeg har tomatplanter både i det almindelige drivhus, i GrowCamps tomatbed samt i et lille vægdrivhus af plastik til 100 kr. Alle planter er sået samtidig, plantet på det blivende sted med kun et par ugers mellemrum, og de står nogenlunde samme sted i haven – med nogenlunde samme lys og vindforhold. Det skal blive sjovt at følge udviklingen …