Masser af jordbær - og lus.......

Masser af jordbær - og lus.......

Så har det nået at været midsommer, juni slut og vi er godt igang med Juli.
Køkkenhave-tjansen har været svigtet, da det har været en hektisk juni på andre fronter.

Det er måske også andres forbehold i overvejelserne omkring anskaffelsen af en spiselig have.

Sommertid er sen, grillet aftensmad, lyse nætter, vinter-fødselarer, der har skubbet festen til de milde måneder, studenter (for vores vedkommende), Skt hans og meget mere.
Der er meget, der slås om de 24 timer som døgnet disponerer over.
Højbede og køkkenhave forpligter mentalt på en anden måde end prydhaven, stenterrassen, aromahaven – eller have man nu råder over.
Det er spild af mad, tid og penge, hvis det hele går til. Roser, stauder, buske o.l. Kommer jo igen, senest næste år
Men det er her mit lille udokumenterede og meget spinkle statistiske projekt skal stå sin prøve.
Kan man, trods alt, få glæde af det, selvom man forsømmer det ind imellem ?

Status er, at den 30. juni har jeg endnu ikke fået udtyndet i gulerødder og rødbeder.
Der har, tilsyneladende, været så travlt, at nettet på det ene højbed ikke har været lukket helt med det resultat, at det er et ‘skattekammer’ af lus. Jeg har aldrig set noget lignende. De havde muligvis fundet vej selvom nettet havde været så lukket som muligt….
De må være begejstret for kartofler, for da jeg skulle høste for første gang i går (også noget senere end planlagt), var der lus over det hele. På planterne, på jorden og siddende i loftet – (indersiden af nettet).
Jeg hev alle kartoffelplanter op for at soignere lidt i angrebet af lus, smed dem på jorden og tog min nyindkøbte ‘letvægts’ gasbrænder. Så var der fest, så selv NOMA var blevet ærgerlige over, at idéen var ude.
Bladlus i flere varianter fra flamberet til forkullet. Fuglene var euforiske; så kunne diverse frø- og kornblandinger, hvor eksotiske de end måtte være, flyde i foder-automater i stilfuldt design – det var lus serveret på den bare jord, der blev nydt.
Konklusionen pt. er, at man skal være omhyggelig med at lukke nettet på ‘butikken’,
Og holde lidt øje – for er de først kommet ind, er der masser af føde og ingen fjender, så der er fri leg. Og ikke mindst masser af tid til formering…der kan man ikke sige, de spilder tiden.

Jordbærbedet og overfyldt med spiseparate bær i alle nuancer af knaldrød. Fugle-nettet ligner noget med forårssyge eller en hamsterkind fyldt med forråd. Det buler ud hele vejen rundt med fristende mundrette bær – de skal bare høstes……

Jordbær i overflod. Desværre kan vi ikke følge med produktion. Der er flaskehals i ‘plukke afdelingen’

Noget ynkeligt grønt, der skulle have været persille, skal væk. Den er onduleret af bl.a. kartoffelplanter, som har være gigantiske.
Bønner og ærter skal i den grad støttes og bindes op – der er gået lidt kluddermor i dem, men tror stadig på, at det ender ok. Det afhænger også lidt af luseangrebet.

Agurkerne tog lige en spurt, mens jeg vendte ryggen til, så der blev pludselig produceret i overflod, men der er nu ved at være spist. De havde tredobbelt størrelse af niveauet, hvor de er velsmagende…..så lidt dumt – for mange, for store og for smagsløse.
(Har høstet efterfølgende i tilpas størrelse – de smagte fantastisk).

De lidt for store og lidt for mange agurker hentet på en enkelt dag.

 

Som nævnt tidligere har kartoflerne krævet sin plads. Det har kostet på produktiviteten i nabo-rækkerne. Så bl.a. persille og spinat bliver sået på ny en af dagene, nu hvor kartoflerne er hevet op. Der er dog stadig kartofler i jorden.
Gulerødderne er ikke særlig udviklet, men rødbeder, bladbeder, porre og bladselleri trives. Håber ikke luseangrebet ødelægger det hele.

-nå, jeg blev nødsaget til at bruge 10 minutter på nettet til at finde inspiration til biologisk nedbrydelig krigsførelse mod lus. Planteskolen havde sprøjtemidler og fortalte, at jeg kunne spise køkkenhaven tre dage efter sprøjtning – åhhhh – er altså ikke helt overbevist. Så efter lidt læsning kom sommer-cocktailen; to liter vand, to spsk fast brun sæbe og ca tre tsk husholdningssprit. Der burde være mere sprit – faktisk to spsk – men det var ikke alt grønt, der kan tåle det (så kan man prøve sig frem, det magter jeg ikke), så håber det går på denne vis. Både at der er nok til lusene dør og tilpas lidt, så det grønne overlever.

Lus alle vegne på bladene (her er det kartofler) og i toppen/loftet på indersiden af nettet.

 

Bønnerne er også hårdt angrebet af lus

Noget der kan afholde lus fandt jeg ud af, i min overfladiske research, er ventilation/udluftning.
Jeg har ikke taget plastikken af højbedene, men bare åbnet ‘tagdelen’, dels pga magelighed, men tænkte også det gav lidt læ for sidevinden. Det har så nok også gjort det, om muligt, mere komfortabelt at være højbeds-luksus-lus. Masser af fælleskab i læ-fulde omgivelser.
Som den skarpsindige læser måske har regnet ud, så har jeg fjernet plastikken.
Tænker jeg sprøjter min mixture en gang mere og håber det bedste.

Jeg er spændt på om de ærter, bladselleri, fennikel mm, der har fået væksthæmmende betingelser, tager revanche, nu hvor lys og luft er blevet tilgængeligt, eller de er for svækket.
Bladbederne er kæmpestore, så der er hevet lidt op. Snart gennemskuer jeg deres plads i køkkengryderne, så de kan gøre nytte.

Rødbederne står på spring, enkelte er færdige.

Der er stadig jordbær, der både er modne, overmodne og en del blevet dårlige, så skal ud og plukke til både til en skål på bordet og poser til fryseren. Der skal også kasseres nogle – desværre.

Lækre jordbær.

 

Pluksalat der skyder på ny efter klipning. Men lidt usselt at se på, så sår igen lidt senere.

 

De første kartofler. Smager himmelsk.

Udtynding er på vej og tiltrængt.

 

Det er nogle af de gulerødder der tyndes ud. Er næsten spiseklar