De tidligste kartofler plukkes med pegefingeren.
I dag kom det for køkkenhavedyrkeren næsten “hellige” øjeblik, hvor de første nye kartofler kunne høstes. Lidt tidligere end normalt, men vejret har jo været varmt og en omhyggelig vanding har erstattet den regn som der stort set ikke har været noget af i en måned.
Nye kartofler er egentlig blot nyopgravede, “umodne” knolde, hvor en del af sukkerstofferne endnu ikke er omdannet til stivelse. Derfor kan de eftertragtede nye kartofler have en næsten delikat sødme, som man ikke finder senere på sæsonen hos de modne af slagsen. Det er det samme som man kan opleve ved fx nyhøstede ærter eller majs, som efter et par dage (eller mindre) mister sødmen og bliver mere stivelsesholdige og melede.
Derfor skal kartoflerne tages tidligt inden de er blevet for modne, hvor landmanden selvfølgelig høster hele planter med maskiner. Det behøver man nu ikke at gøre i køkkenhaven. I stedet skal man stikke fingeren i jorden her sidst i maj indtil man en dag støder på en kartoffelknold af passende størrelse. Så lirkes knolden op af jorden med pegefingeren, mens resten af planten bliver stående. På denne måde får de mindre knolde på planten mulighed for at vokse sig større. Dette kan man fortsætte med måske hver anden dag, indtil man ikke støder på flere passende kartofler i pegefingerdybde. Og herefter kan man gå over til at hive hele planter op – og så måske finde nogle i bagekartoffelstørrelse længst nede!
Der er lidt radiser endnu i bedet, men de er ikke længere så milde i smagen som de har været. Radiser er bedst i køligt vejr hvor de netop er milde, mens de i varmt vejr får en noget stærkere og skarp smag. Måske en smule for stærkt for nogles smagsløg på smørrebrødet, men her på det sidste har vi opdaget at selv store, stærke eksemplarer er fortrinlige stegt i en wok eller på panden sammen med andet grønt.
Skrevet af Peter Norris, den 30. maj 2018
De tidligste kartofler plukkes med pegefingeren.
I dag kom det for køkkenhavedyrkeren næsten “hellige” øjeblik, hvor de første nye kartofler kunne høstes. Lidt tidligere end normalt, men vejret har jo været varmt og en omhyggelig vanding har erstattet den regn som der stort set ikke har været noget af i en måned.
Nye kartofler er egentlig blot nyopgravede, “umodne” knolde, hvor en del af sukkerstofferne endnu ikke er omdannet til stivelse. Derfor kan de eftertragtede nye kartofler have en næsten delikat sødme, som man ikke finder senere på sæsonen hos de modne af slagsen. Det er det samme som man kan opleve ved fx nyhøstede ærter eller majs, som efter et par dage (eller mindre) mister sødmen og bliver mere stivelsesholdige og melede.
Derfor skal kartoflerne tages tidligt inden de er blevet for modne, hvor landmanden selvfølgelig høster hele planter med maskiner. Det behøver man nu ikke at gøre i køkkenhaven. I stedet skal man stikke fingeren i jorden her sidst i maj indtil man en dag støder på en kartoffelknold af passende størrelse. Så lirkes knolden op af jorden med pegefingeren, mens resten af planten bliver stående. På denne måde får de mindre knolde på planten mulighed for at vokse sig større. Dette kan man fortsætte med måske hver anden dag, indtil man ikke støder på flere passende kartofler i pegefingerdybde. Og herefter kan man gå over til at hive hele planter op – og så måske finde nogle i bagekartoffelstørrelse længst nede!
Der er lidt radiser endnu i bedet, men de er ikke længere så milde i smagen som de har været. Radiser er bedst i køligt vejr hvor de netop er milde, mens de i varmt vejr får en noget stærkere og skarp smag. Måske en smule for stærkt for nogles smagsløg på smørrebrødet, men her på det sidste har vi opdaget at selv store, stærke eksemplarer er fortrinlige stegt i en wok eller på panden sammen med andet grønt.
Skrevet af Peter Norris, den 30. maj 2018
-1.backdrop.png)
-1.backdrop.png)
