Hvis man gerne vil høste friske grøntsager i køkkenhaven nærmest året rundt, er der få afgrøder som kan give så meget “vintermad” som kål. Et stort savoykålshovede kan veje op til et par kilo, og da mange sorter tåler en del frost, kan de blive stående længe selv om vinteren sætter ind.
Sorten Tundra som nu plantes efter at bedets kartofler er blevet høstet, er egentlig en krydsning mellem savoy og hvidkål. Alligevel klarede den vinteren 2017-18 kun dækket af et lag plast i de værste frostperioder – og den sidste blev høstet så sent som april lige så frisk som den var i november.
Jorden i bedet er temmelig løs efter at kartoflerne er blevet gravet op og der er blevet spredt en spandfuld kompost ud, og dét er slet ikke noget hovedkål bryder sig om – de skal tværtimod helst plantes i en ret fast jord. Der graves derfor et hul, hvor småplanterne sættes dybere end de har stået i potten, der vandes i hullet, jord fyldes på – og så trykker man hårdt ned med begge hænder omkring stilken så rødderne står så fast som muligt.
Kålene plantes med 50 cm imellem, hvor der går et stykke tid inden de helt fylder bedet. For at udnytte pladsen imellem dem sættes små hurtigtvoksende salater. En anden mulighed kunne have været at så fx rucola, men det spiser vi ikke selv så meget af.
Kål angribes desværre af en del skadedyr, hvilket får mange til nærmest at opgive dyrkningen – men med de rette sikkerhedsforanstaltninger er det slet ikke så vanskeligt som rygtet lyder. Først sættes en 5 cm høj plastring (stykker af gammelt nedløbsrør) omkring hver plante som beskyttelse mod knopormen, som er en tyk grågrøn sommerfugllarve på et par cm. Den bor i jorden om dagen, mens den kravler op om natten for at finde føde. Her kan den bide småplanter (af kål, salat og meget andet) over lige i jordoverfladen, men sådan en ring er den ikke i stand til at forcere. Og til sidst som det vigtigste sættes insektnet over bedet som værn mod kålsommerfuglen, kålfluen, kålmøl, skovduer og hvad der ellers er af flyvende væsener som har kål som noget af deres favoritspise.
Imens ligger kartoflerne et par timer i solen. Holdbarheden bliver nemlig bedre hvis skindet får mulighed for at tørre ordentligt inden knoldene kommes på lager i sække eller kasser. Enkelte af dem er blevet lidt grønne og uspiselige ved at have været udsat for længere tids sollys under dyrkningen, men disse kan sagtens gemmes og bruges som de allerførste læggelartofler i 2019.
Skrevet af Peter Norris, den 15. juni 2018
-1.backdrop.png)
-1.backdrop.png)
