Hvad skal vi have til aften?

Hvad skal vi have til aften?

Ja, i denne tid er der udfordringer til kokken. Der er alt for meget at vælge imellem. Og når vi snart skal afsted på ferie, vil vi gerne nå at spise af det hele.

Her på bakken er der høstet:

Spidskål, blomkål, tomater, chili, squash, agurk, løg, gulerødder, rødbeder, hestebønner, alm. bønner, salatærter, lilla “grøn”kål og bladselleri. Selvom der er meget, bliver kokken nok nødt til at hente forstærkninger: basilikum, persille, kartofler og lidt salat – men det er også nemt at finde.

I år har vi på trods af nattefrost, som varede hen i maj, høstet masser af forskellige grøntsager og krydderurter. Nu skal der ryddes op i bedene inden ferien – der skal deles ud til familie og venner – og plantes majs, porrer, rødbeder, ræddiker og bønner, hvor der er plads. Så kan der også høstes i efteråret og helt indtil vinter.

Overdækningen af vinduesfolie holdt nattefrosten ude i foråret. Og når der er masser af lys og ind imellem lidt sol, så gror alting fantastisk – selvom det er koldt om natten.  Folien har været taget af siden begyndelsen af juni – undtagen på bedet med tomater, agurker og chili. Insektnettet holder dræbersnegle, duer og alt andet ude, så grøntsagerne kan høstes fuldstændigt fejlfrie.

Det er en REN fornøjelse!

 

Til forsøg har vi installeret højbed af pallerammer med tunnel-overdækning. Det blev sat igang noget senere end alt det andet, men der er broccoli, et lille blomkål, andre kål, som ikke er klar endnu, masser af salat og kartofler: