Har du valgt en så strategi?

Har du valgt en så strategi?

Har du valgt en så strategi?

Omkring nytår kribler det for alvor i mine fingre for at komme i gang med at så efter et par måneders så pause, for jeg sår faktisk stort set året rundt.

Som karrierekvinde er min hverdag travl, og det er vigtigt for mig, at have styre på min så strategi – det kender du sikkert også hvis du har en travl hverdag med børn. Jeg har ikke tid til at bruge timevis på at så – og jeg gider ikke spise kål hver dag i ugevis, fordi jeg har sået for mange kålfrø. Plus der er meget at hente i ekstra udbytte, hvis jeg overvejer min så strategi nøje.

Optimering af udbyttet i haven med forspiring

Min have er en almindelig parcelhushave, hvor jeg arbejder med optimering af udbyttet i min have, her er forspiring af en af midlerne til at opnå et højt udbytte i mine bede.

 Jeg sår stort set ikke direkte i mine højbede, på den måde sparer jeg med forspiring 2-4 uger i højbedene per afgrøde, ved at plante store modstandsdygtige planter ud i mine højbede. Derved kan jeg høste 2-3 afgrøder fra samme bed på en sæson.

Med forspiring undgår jeg desuden huller i beplantningen i mine bede og derved undgå jeg spildplads i køkkenhaven. Så selvom forspiring kan forekomme besværlig, så giver det mig mange fordele – de større planter jeg planter ud, klarer sig desuden bedre i kampen mod skadedyrene i haven.

Min så strategi

Jeg forspirer langt de fleste af mine frø og prikler planter løbende gennem sæsonen. Jeg bruger nedenstående strategier når jeg sår.

Så lidt men ofte

Hvem har ikke prøvet at så for meget salat som går i stok før den er spist, spise kål i ugevis eller pludselig er radiserne blevet for store, fordi vi har ikke har nået at spise dem.

Derfor så jeg få frø af gangen – for eksempel når jeg sår kål, så så jeg 4-8 frø af gangen i stedet for hele posen, det samme gælder salaten og alt andet jeg forspirer.

Jeg forspirer gerne samme afgrøde med 3-4 ugers mellemrum, så jeg kan forlænge perioden, hvor jeg kan høste med et ekstra hold – på den måde høster jeg eksempelvis 3-4 hold ærter før sommervarmen sætter ind.

Foto: Mette Nørgaard
Foto: Mette Nørgaard

 

Planlæg dine såninger – timebox såning

Du kender sikkert som jeg, at det med at have timevis til at så grønsager ikke sker særligt ofte. Jeg planlægger derfor ofte mine såninger, og gør frøene klar. Jorden står altid klar på mit bord i mit potteskur – og der er altid såbakker eller potter klar til at fylde med jord og frø.

Det betyder, mens jeg venter på maden er færdig, vaskemaskinen slynger eller jeg har en stille aftenstund, så er det hele klar. På 10-15 minutter kan jeg godt nå så et par frøposer eller 3.

Måske du kan bruge samme strategi, når børnene er puttet – ellers har du sikkert dine egne små tidslommer, som giver 10 minutter i en ellers pakket hverdag.

Forspirer så meget som muligt

At forspire så meget som muligt er en af mine optimeringsstrategier for at få mest muligt ud af min have. Det er en forrygende metode til at spare tiden fra spiring til stor plante i højbedene – det er faktisk også den tid, hvor de små planter er mest sårbare overfor skadedyr.

Vælge den rette så metode

Det er vigtigt at vælge den bedste så metode baseret på de frø der skal sås. Det hjælper ikke at vælge en lav såbakke med ganske lidt jord, hvis der skal sås store frø med stort rodnet.

Ærter, majs, græskar, agurk, melon bliver hurtigt store planter, og de kan med fordel sås i større dybe såbakker eller enkelte potter, mens salat med fordel kan bredsås og prikle om i større potter/ såbakker efter forspiring.

Rødbeder, løg, radiser og porre kan med fordel sås i små klumper af 3-5 frø i samme potte – og plantes ud i bedene i en samlet klump, hvor den største grønsag ved høst forsigtigt tvistes ud af klumpen og lader resten vokse videre.

Der kan siges meget mere om forspiring – så jeg lover at følge op med et indlæg om forspiring.

@metteskreaunivers