Forspiring – det gør man da hele året

Forspiring – det gør man da hele året

Forspiring – det gør man da hele året

Forspiring er for mig en aktivitet, der foregår hele året – selvfølgelig med et par meget aktive perioder særligt i forår, men faktisk også i sensommeren.

Når jeg husker tilbage på min mors køkkenhave, så startede den i foråret med klargøring af jorden på den hårde måde, spadestik for spadestik – og så blev der sået for fuld skrue direkte i april måned, når kalenderen viste september, så var køkkenhaven lukket og slukket. Der er bestemt ikke noget galt med min mors metoder, jeg har bare valgt en knap så fysisk krævende tilgang til køkkenhaven.

Jeg dyrker kun min køkkenhave i gravefri højbede, hvor planterne står tættere end producenten forskriver, men hvor udbyttet er stort og sæsonen strækker sig over hele året i langt de fleste af mine bede.

Den mest risikofyldte periode for er oftest i frø/ spire fasen, hvor mange har ikke prøvet at kæmpe med mus eller duer om de nye såede ærtefrø – og jeg har haft et utal af spirer spist af snegle hurtige end de kan nå og spire. Det er en af mine primære årsager til at forspire alle de frø jeg kan finde plads til i kælder, drivhus og potteskur.

Det er vigtigt både at vælge den rette såjord, passede potter og den perfekte så metode, hvis du skal have succes.

Såjord

Såjord kan må købe i mange varianter, ligesom man kan lave sin egen såjord af kompost – og man kan købe sig fattig før man finder den rigtige. Jeg bruger en økologisk såjord med en finstruktur uden store plantedele (grene, klumper eller lignende) – det er vigtigt, at jorden ikke komprimerer hårdt ved gennemvanding, for det hindrer spirerne i at presse sig gennem jorden.

Såbakker

Når jeg vælger såbakker, så har jeg valgt ensartede størrelser – jeg anvender rigtig mange forskellige typer af potter og såbakker, så det er vigtigt for mig de er nemme at opbevare.

Men helt ærligt potter fra stedmoderblomster, vindruebakker, bakker fra cherrytomater og mælkekartoner – alt virker, så længe der er dræningshuller, god jord og ikke for meget vand. Vindruebakker er eksempelvis et lille minidrivhus i sig selv.

Såmetoder

Bredsåning

Meget velegnet når du sår mange at samme plante og frøene er ganske små og næsten umulige at så enkeltvis. Prikles når første blivende bladpar er synligt.

Denne metode anvender jeg blandt andet til salater, porre, selleri og physallis/ ananaskirsebær .

Direkte såning

Er en god metode hvis frøene enten spirer meget hurtigt eller ikke bryder sig om at blive flyttet efter såning. For mig drejer det sig om radiser, ræddiker, rodfrugter.

Såning i såbakker/ potter

Jeg sår mange af mine frø enkeltvis i såbakker eller potter, fordi det sparer den første ompotning – og det er nemt med de lidt større frø som kål, tomat, salat, bladbeder, asiatisk grønt, chili, auberginer. Det tager lidt længere tid at så, men man sparer tiden i den anden ende.

Modul såning

Er en fantastisk metode til effektiv dyrkning af mange afgrøder i højbedene, plus flere typer af grønsager er velegnet til at dyrke sammen i små klumper i højbedene.

Du vælger en passende såbakke og sår 3-5 frø af samme sort, det er en rigtig god såmetode til rødbeder, porre, løg, radiser, forårsløg, der alle vokser godt tæt sammen i små klumper.

Hele klumpen med de små planter plantes ud i køkkenhaven på et passende tidspunkt temperaturmæssigt. Det er en god metode til at forlænge høsten i et bed, hvor man løbende tvister den største grønsag forsigtigt ud af klumpen, og lader resten vokse videre.

Rootrainers eller dybe såbakker

Såbakker eller rootrainers med dybe potter er virkelig velegnet til de lidt store frø, der udvikler store rødder og har brug for lidt ekstra plads. Jeg anvender ofte denne type såbakker til bønner, majs, ærter, agurk, melon, græskar eller andre større planter.

@metteskreaunivers

 

 

Foto: Mette Nørgaard
Foto: Mette Nørgaard