Hvorfor vælge et højbed?
Højbede er blevet ekstremt populære i løbet af de seneste år og det er bestemt ikke ufortjent. Højbede er nemlig en genial måde at dyrke grøntsager på – hvad enten du har en kæmpe have eller en lille altan. Når du dyrker i højbede, får du nemlig langt mere ud af dine anstrengelser. Op til fire gange mere end i et almindeligt bed, faktisk. Det er der flere grunde til, men først og fremmest handler det om, at jorden i højbeddet forbliver porøs, let og nem at vokse i, fordi du ikke træder rundt på jorden, som du ofte vil gøre i et almindeligt bed. Det gør, at planterne let kan sende deres rødder langt ned i dybden, hvor de kan trække masser af vand og næringsstoffer. Er jorden hård og sammenpresset, vil rødderne i stedet blive spredt ud til siden og på den måde stjæle vand og næring fra bedets andre planter. Af samme årsag kan du også i et højbed sætte planterne meget tættere, end du kan i et normalt bed, hvilket i sig selv giver et større udbytte. » Læs også: Sådan udnytter du bedst din GrowCamp – hele året rundt. » Se video om, hvad en GrowCamp er og kan HER. » Se hvordan du monterer en GrowCamp HER - optaget 30.3.2018.
Højbede gør haven nem at overskue
En anden fordel ved højbede er, at de gør både haven og havearbejdet meget mere overskueligt. Fordi et højbed jo er et afgrænset areal, er det langt nemmere at arbejde med jordforbedring, så du hele tiden sikrer dig, at dine planter har det bedst mulige udgangspunkt for at give dig en masse grøntsager hen over året. Jorden i et højbed er løs og fugtig og vil derfor hurtigt blive fyldt med masser af regnorme og vigtige mikroorganismer, som er med til at sikre en god jordstruktur år efter år. Samtidig er det også noget nemmere at slippe af med ukrudtet. Fordi et højbed er afgrænset så markant fra f.eks græsplanen, sniger græsset sig ikke til at vokse med ind mellem rækkerne. Sådan da. For der vil selvfølgelig altid dukke ukrudt op – det er bare væsentligt mindre, der kommer op i højbedet og samtidig er det langt mere overskueligt at pille det op og holde det nede. For dig, der ønsker overskuelighed i haven, er højbede også en god løsning, idet de jo i sagens natur afgrænser køkkenhaven fra resten af haven. Det kan også give en rigtig spændende have (og høst) at arbejde med at kombinere almindelige havebede med højbede og på den måde skabe dynamik i haven og et større udvalg af grøntsager, der hver især får de optimale vækstbetingelser. » Sådan kommer du hurtigt i gang! Bestil en GrowCamp BASIC her - du kan udvide senere!
Få mere lys, vand og varme til dine planter
At dyrke i højbede giver også dine planter bedre voksebetingelser. Fordi et højbed er hævet over jorden, er der ingen risiko for ophobning af vand. Det betyder, at dine planter ikke kommer til at drukne eller rådne op i for fugtig jord. Der vil altid være ilt til jorden og samtidig vil jorden også blive tidligere klar til at arbejde med om foråret, fordi den ikke er for fugtig til at så noget i. At bedet er hævet over jorden giver også planterne mere lys, hvilket især er vigtigt i det tidlige forår og det sene efterår, hvor de lyse timer ikke er så mange. Det ekstra lys giver dig både mulighed for at plante tættere og for at starte havearbejdet tidligere. Samtidig får højbedet mere varme fra solen, idet den tiltrækker varmen ikke bare ovenfra som i et normalt bed, men også fra siderne på bedet. Det giver en højere jordtemperatur, hvilket igen giver mulighed for at komme tidligere i gang med såningen.
Få en endnu bedre høst med et overdækket højbed fra GrowCamp
Der er rigtig mange fordele ved at dyrke i højbede og GrowCamps højbede er udviklet, så du får mest muligt ud af alle de fordelene. Vælger du at købe et af vores højbede med overdækning kan du endda beskytte dine planter endnu mere samt opnå en langt længere havesæson og dermed høst. Et GrowCamp højbed med overdækning leveres med plast i endegavlene. Siderne har net inderst og plast yderst. Både net og plast er monteret med velcrolukning i siderne og i bunden. Nettet skal normalt kun rulles op, når der skal arbejdes eller høstes i bedet. Plastsiderne er rullet ned både dag og nat i de kolde måneder, men så snart solen får magt, bliver der hurtigt varmt i teltet, og man ruller siderne op i dagtimerne. Hvis man ikke dyrker meget varmekrævende planter (drivhusplanter), kan man vælge at afmontere plastsiderne helt i sommerperioden eller blot have dem rullet op hele døgnet. Man kan også have plastsiderne permanent monteret i kun den ene side. Det er især gavnligt, hvis man har bedet placeret, hvor det blæser meget eller i kystnære områder, hvor der er fare for havgus. » Se hele vores store udvalg af GrowCamps med overdækning her!
GrowCamp holder skadedyrene væk!
Når du køber et GrowCamp højbed med overdækning får du et højbed med påmonterede net- og plastgavle og tilhørende plastovertræk samt insektnet. Et GrowCamp insektnet har mange fordele, som alle hjælper dig med at få succes med din dyrkning – uden at nogle irriterende skadedyr kommer på tværs og helt uden brug af gift mod skadedyr! En GrowCamp overdækning med net holder gulerodsfluer, kålsommerfugle og snegle effektivt ude. Rådyr, katte, legeredskaber eller andet vil heller ikke kunne ødelægge afgrøderne. Du kan altså med god samvittighed servere havens grønt – fejlfrit og usprøjtet! Insektnettet har også andre vigtige egenskaber: På grund af dets udforming og design, så dæmper det stærkt sollys, således at dine planter ikke bliver svedede af solen, hvilken kan bremse væksten og i svære tilfælde helt slå planten ihjel. Samtidig er nettet med til at bremse vinden og dermed beskytte din planter, så deres rødder ikke blever revet løs, fordi vinden hiver i planten og endelig skærmer det mod kraftig regn, som ellers kan slå planterne ned. Nettets struktur er faktisk lavet sådan, at det bryder de hårde stråler fra regnen, men at godt 90% af regnen alligevel trænger igennem netttet, men falder blidt og uden at ødelægge noget. Grøntsager, der skal kæmpe mod både skadedyrenes og elementernes rasen, har det med at blive seje og grove. Dette undgår du med en GrowCamp. De beskyttede forhold bevirker nemlig, at grøntsagerne bliver sprøde og lækre.
Brug din GrowCamp som drivhus
Et overdækket GrowCamp højbed kommer med en overdækning af gennemsigtig plast. Dette betyder dels, at din GrowCamp kommer til at fungere som et drivhus og det giver dels mulighed for at udvide havesæsonen, fordi du kan komme tidligere igang. Det giver dig også mulighed for at dyrke chili, tomater, agurker, meloner og alle de andre drivhusplanter. Jordtemperaturen er afgørende for spiring og vækst. Selv nogle få graders ekstra varme gør, at sæsonen for dyrkning forlænges betydeligt. Allerede sidst i april eller først i maj kan man hente nye kartofler ind og tilberede den første skål med hjemmedyrket salat, hvis du benytter dig af en GrowCamp. Drivhusplanter stortrives i det hele taget i et GrowCamp bed. Det skyldes ikke mindst, at det er muligt at udlufte mere effektivt end i et drivhus. På grund af plastsidernes fleksibilitet kan der f.eks. rulles helt op, så vinden kan strømme kølende igennem, når det er meget varmt. Mange afgrøder overvintrer og fortsætter væksten tidligt om foråret. Blegselleri, purløg, spinat og persille klarer sig fint på trods af let frost udenfor. Med en GrowCamp vil du således kunne være selvforsynende af grønt en stor del af året. "