Havearbejde i køkkenhaven i februar

Havearbejde i køkkenhaven i februar

Køkkenhavesæsonen starter i februar. Indendørs. Har man mulighed for at udplante småplanter under dække af plast eller fiberdug ude i haven i marts kan man alt efter lyst og behov hurtigt få fyldt vindueskarmene med små spirer i februar.

Andre afgrøder, som ikke tåler frost og først skal udplantes i løbet af maj, har så lang en tiltrækningstid at de med fordel kan forkultiveres indendørs også allerede fra sidst i februar.

Det første der skal gøres i februar er dog ikke at så, men at stille læggekartofler til forspiring, hvis man ønsker at kunne nyde de små tidlige kartofler engang sidst i maj. Det skal derfor være en såkaldt “tidlig” sort, som lægges i ét lag i kasser et lyst og ikke alt for varmt sted. Knoldene skal gerne udvikle korte kraftige spirer inden de skal i jorden i april – og jo bedre spirer, jo tidligere kartofler. De lidt senere kartoffelsorter, som ikke nødvendigvis behøver at blive lagt før sidste halvdel af april, kan man sagtens vente med at forspire til starten af marts.

 

Det er først og fremmest spinat og salat, som man med fordel kan så som noget af det tidligste for at give årets første grønt. Småplanterne kan sagtens tåle lidt frost hvis man udplanter dem i marts, og derfor kan de sås i pluggbox allerede i begyndelsen af februar. De skal i starten sættes et lidt køligt sted da både salat og spinat netop spirer dårligere når jordtemperaturen er over 21°, hvad der nemt kan blive i en solbeskinnet vindueskarm.

Når de første spirer har vist sig kan de derefter stilles så lyst som muligt. Efter en måneds tid er planterne klare til at blive udplantet i mistbænk eller under et par beskyttende lag fiberdug. Er der koldt står de blot lidt i stampe, men forårssolen kan hurtigt opvarme jorden så meget at væksten går i gang under dugen mens resten af haven endnu står stille. En tilsvarende tidlig forkultivering af fx rucola kan ligeledes give et bidrag til årets første salatskål.

De fleste bønner tåler ikke den mindste antydning af frost og skal slet ikke sås før tidligst engang i maj. Dette gælder dog ikke for valske bønner som også går under det gode danske navn hestebønner. Det er en lidt “glemt” grøntsag som er uhyre let at dyrke som en tidlig frost-tolerant afgrøde. De helt friske små bønner er et lækkert spise på niveau med årets første ærter, blot tidligere.

Som forkultiveret kan de høstes fra midt i juni på et tidspunkt hvor de fleste længes efter noget friskt grønt som ikke bare er blade. Da valske bønner ovenikøbet trives glimrende med at blive dyrket i et bed sammen med fx de tidlige kartofler, vil pladsen således være ledig til at man kan udplante en ny afgrøde allerede først på sommeren. Bønnerne forkultiveres derfor i roottrainers fra februar, og i starten af april vil man have 20 cm høje planter som skal i jorden samtidig med de forspirede kartofler (herom senere).

Peber, både de søde snacks og de stærke chilier,  kræver derimod så meget varme at de tidligst kan komme ud under dække eller i drivhus fra maj, og på en lidt beskyttet plads på terrassen fra juni. De skal derfor temmelig lang tid i en “pasningsordning” hvis man ønsker at lave planterne selv, da en del sorter skal sås allerede i februar hvis de skal kunne nå at give ret mange modne frugter. I februar er det dog nødvendigt at supplere vindueskarmens ofte begrænsede dagslys med en særlig led-pære beregnet til planter for at planterne ikke skal blive alt for ranglede.

Når dagene bliver længere og solen begynder at få lidt mere magt sidst i februar, kan man ofte så radiser som det første direkte i jorden. I en mistbænk eller under plast kan jordtemperaturen nemt komme op på de 4-5° som er nødvendig, og selv om spiringen tager noget længere tid end senere på foråret kan man ofte have sprøde radiser først i april. Ved frost kan man dække med fiberdug, og skulle det af en eller anden grund alligevel gå galt kan man jo altid så om.

Sidst på måneden kan man så løg i vindueskarmen, hvor man fx sår en 3-4 frø pr celle i en pluggbox ved 15-20° – mere herom i april, hvor løgene så udplantes.

Tekst og fotos: Køkkenhaveekspert Peter Norris