Havearbejde i køkkenhaven i september

Havearbejde i køkkenhaven i september

I løbet af september begynder man at kunne fornemme afslutningen på dyrkningssæsonen. Den faldende temperatur og lysmængde fører til at planternes vækst bliver stedse langsommere, og det er ikke længere muligt at så nyt som kan nå at udvikle sig til en fornuftig høststørrelse inden køkkenhaven lukker og slukker for vinteren. Men helt lukket behøver det ikke nødvendigvis at blive: forhåbentlig er der her i september efterhånden veludviklede afgrøder i bedene som fx porrer, pastinakker samt måske rosen- eller grønkål som kan stå ude hele vinteren – og samtidig kan september sagtens være starten på næste års dyrkning. Vil man kunne forsyne sig med frisk grønt i så stor en del af året som muligt kan man ved at så forskellige overvintrende afgrøder i starten af september opnå en tidligere høst i det følgende forår.

 

Salat kan faktisk klare en hel del frost blot planterne er små nok, hvorimod man vil opleve at fuldt udviklede salatplanter stort set altid bukker under i løbet af en vinter. Derfor er starten af september det ideelle tidspunkt at så salat i til overvintring. Ved udplantning i løbet af oktober har småplanterne fået en passende størrelse på omkring 10 cm i højden, hvorefter væksten går i dvale indtil forårsvarmen engang i marts sætter gang i dem igen. Bedst er det selvfølgelig hvis salaten kan overvintre i drivhus eller mistbænk, men ofte lykkes en overvintring på friland næsten lige så godt – især hvis planterne i de koldeste perioder er dækket af sne. Ligegyldigt om planterne er inde eller ude vil det som regel forbedre overlevelsesmulighederne hvis de dækkes af et par lag fiberdug så snart det er frostvejr.

 

Der er naturligvis ikke alle sorter salat som egner sig til overvintring. Nogle af dem der klarer sig bedst er Arctic King, Winter Gem, Rougette du Midi og May King. Samtidig kan det være en god ide at kigge til sine salatplanter i løbet af vinteren og fjerne eventuelle frostskadede yderblade – når salatplanter dør af kulde er det de ældste blade som dør først.

 

Spinat er endnu nemmere at overvintre end salat. Planterne kan ofte overleve selv de strengeste vintre både som overdækkede og som helt ubeskyttede på friland. Spinaten kan ligesom salat forkultiveres i starten af september og udplantes en måned senere med en afstand på 15×15 cm. Man kan også vælge at så direkte i bedene, men her kan de stadig aktive snegle være noget af et problem, idet de små spinatspirer efter sneglenes smag vil være noget af det mest lækre der findes i miles omkreds på dette tidspunkt.

Når solen begynder at få lidt magt i starten af marts kan man overdække spinatbedet med plast eller fiberdug for at sætte ekstra fart i udvikling. Med et plastoverdækket bed skal man dog holde lidt øje med at der ikke bliver for varmt og at planterne ikke mangler vand – i så fald kan man risikere at de i stedet går i blomst. Man vil ofte kunne høste de første håndfulde “babyspinat” sidst på måneden, og nogle uger senere vil der kunne være store blade nok til en seriøs gang stuvning.

 

De fleste spinatsorter til forårsdyrkning vil oftest kunne overvintres – nogle gode sorter er Dominant og Tetona.

 For mange er forårets tidlige spidskål en skattet delikatesse på et tidspunkt hvor der ikke er ret meget anden solid bondekost at hente i køkkenhaven. Englænderne med deres noget mildere vintre har gjort det i generationer, og med lidt beskyttelse kan det også sagtens lade sig gøre under danske forhold.

Egnede sorter til overvintring er Erstling og Hispi, som kan forkultiveres fra midt i august til omkring 15. september. Herefter kan man vælge enten at udplante på blivestedet sidst i oktober, eller (hvad der ofte er mere sikkert) lade planterne tilbringe vinteren nedgravet i mistbænk eller drivhus i små 8-10 cm potter og først udplante dem i marts med 35-40 cm mellem planterne.

 

Ude på friland kan småplanterne med fordel dækkes med et lag fiberdug – både for at fremme væksten og for at beskytte mod de allestedsnærværende duer. Når planterne er vokset til kan fiberdugen fjernes – duerne er ikke nær så tiltrukket af store kål, og kålsommerfuglene flyver heldigvis ikke på denne tid. Kålene passes med vanding hvis foråret er tørt, og om alt går vel vil de første hoveder kunne høstes sidst i maj. Ovenikøbet kan man høste to gange på samme plante: når man skærer det første hovede lader man de nederste 3-4 store blade blive siddende. Nogle uger efter begynder der at skyde flere nye skud fra stokken, hvor man bevarer et enkelt og fjerner de øvrige  – og inden man har set sig om har man et nyt hovede! Godt nok mindre end det første, men ikke mindre sprødt og lækkert.