Køkkenhaven i august

Vil man have friske forsyninger af bladgrønt til langt ud på efteråret er det vigtigt at vælge det rigtige såtidspunkt.

Det gælder om at planterne skal kunne nå at blive næsten fuldt udviklede til engang sidst i oktober hvor den videre vækst stort set stopper. Herefter kan planterne holde sig friske temmelig længe næsten som i et køleskab, evt beskyttet med et lag fiberdug mod nattefrost.  Blot man sørger for løbende at fjerne de ældste og måske lidt medtagne blade vil man ofte kunne fortsætte med at hente frisk grønt helt hen mod jul.

Spinat udvikler sig hurtigt, men er meget påvirket af dagenes længde. Sået midt på sommeren går planterne i blomst frem for at udvikle store sprøde blade, hvorfor man skal vente med at så spinat til omkring 1. august for at få en god efterårshøst. Såning i pluggbox i skyggen er ideelt på dette tidspunkt, da spinat spirer dårligt ved en jordtemperatur over 21°. Er man så uheldig at stå midt i en hedebølge kan man forspire frøene mellem et par fugtige kaffefiltre i køleskabet og kigge til dem indtil man ser spirerne bryde frem  – eller også kan man pakke hele den tilsåede pluggbox i en plastpose og stille den på køl et par dage. En 3-4 uger senere udplantes der, og især her i august skal man sørge for at planterne ikke kommer til at mangle vand – ellers går de netop også ret hurtigt i blomst og udvikler kun små spidse blade.

Senere trives spinaten godt ved efterårets fugtighed og faldende temperatur, og fra starten af oktober vil den være høstklar hvor man løbende kan plukke blade i et par måneder. Herefter kan man forsøge at lade resten af planten stå. Ofte vil planterne kunne overleve vinteren og begynde at producere nye blade i foråret.

Rucola er på flere måder mere velegnet til at vokse om efteråret end om foråret og sommeren. Sommervarmen får hurtigt planterne til at gå i blomst, mens efterårets kølighed giver sunde saftspændte blade over længere tid. Endvidere kan sommer-rucolaens blade blive fuldstændig gennemhullede af tusindvis af jordloppebid, da jordlopperne netop er aktive som en sæk lopper når der er varmt og tørt. Rucola sået i august slipper derimod stort set for loppeangreb. Man kan enten så direkte og efterfølgende udtynde til 10 cm mellem planterne, eller man kan forkultivere.

Et sidste hold salat kan ligeledes sås først i august. Salat er dog knap så begejstret for efterårets fugtighed som spinat og rucola er – de yderste blade angribes let af råd ved bladstilken. Ofte når planterne ikke at danne egentlige hoveder inden vinteren – her er det bedst fra oktober at høste på den måde at man løbende plukker de yderste blade og kasserer de eventuelt angrebne.

Vil man have masser af spændende blade til efterårets salater og wokretter er de orientalske bladgrøntsager absolut noget af det mest givtige man kan så her i august. Nogle af de almindeligste er mizuna, pak choi, og tat soi,  som alle er hurtigt voksende medlemmer af kålfamilien. De har iøvrigt det til fælles at de går nemt i blomst hvis de sås før 15. juli, men ved såning fra sidst i juli og en måned frem kan de nå at producere masser af blade i efteråret.

Ønsker man løbende at kunne høste en god håndfuld forskellige “babyblade” forhandles der frøposer med et mix af diverse sorter som blot sås tæt. Man kan også så de enkelte sorter hver for sig, give dem mere plads (fx 10-15 cm imellem) og lade dem blive til fuldt udviklede planter. Ligesom de øvrige kålsorter skal de beskyttes med net eller fiberdug mod kålsommerfuglenes hærgen de første måneder. Samtidig må de ikke mangle vand, så dugen må løftes indimellem for at lige at inspicere hvordan planterne trives og om nødvendigt vande hvis der er blevet for tørt. I fugtige perioder derimod kan snegle være en slem plage for småplanterne, hvorfor det kan være nødvendigt at drysse lidt Feramol omkring dem.

Man kan begynde at plukke blade så snart der er blade at plukke indtil planterne til sidst går i stå med at danne nye. Især mizuna fortsætter væksten næsten så længe der blot er plusgrader, og kan blive til velvoksne planter på over 30-40 cm i diameter. Hvis man beskytter planterne med et par lag fiberdug kan både mizuna og tat soi oftest overleve vinterens hårde frost og give sig til at producere masser af nye blade til foråret.

Vil man spise forårsløg om foråret skal forårsløgene sås inden efteråret. Man kan så i pluggbox først i august og udplante i september-oktober når der bliver plads – med lidt fiberdug over vil der så oftest være en hel del som overlever den efterfølgende vinter . De små løgtoppe visner ganske vist ned når kulden sætter ind, men så snart solen luner i det tidlige forår kommer der nye grønne spirer som udvikler sig til fine fingertykke forårsløg i april-maj. Man kan naturligvis også så løgene tidligt på året fra engang i februar, men risikerer samtidig oftest først at kunne høste sine forårsløg til sommerferien. Har man pladsen til det kan man vælge at lade nogle af de forårssåede løg blive stående – disse vil herefter kunne overvintre og give endnu tidligere løg det følgende år.

Normalt dyrkes løg ved at så indendørs i februar og udplante (eller sætte sætteløg)  i april. Omkring Skt Hans stopper væksten og der kan høstes i juli. Hvis man derimod gerne vil kunne høste friske løg allerede først på sommeren, kan man her i august så sorter som egner sig til overvintring enten i mistbænk eller såmænd også på friland. En god sort til formålet er Senshyu Yellow, som kan fås fx hos Impecta.se.

Frøene kan med fordel sås i en pluggbox, hvor man sår 3-4 frø pr celle. De små spirer passes med vanding i pluggboxen og kan udplantes på blivestedet i oktober. Man udplanter hele cellen samlet uden at skille planterne ad, men lader antallet af løgplanter i den enkelte celle bestemme afstanden i rækken. Er der fx 3-4 små løgplanter pr celle, sættes cellerne med 20-25 cm imellem. Løgene skubber blot til hinanden når de begynder at vokse i det følgende forår og ender med alligevel at give en pæn størrelse løg fra starten af juni.