Køkkenhaven i juni

I juni er hele køkkenhavearealet mere eller mindre fyldt med afgrøder på vej, og ud over at man nu begynder at kunne høste nogle frugter af alle sine anstrengelser, er det samtidig tidspunktet til at tænke på at der også gerne skal komme noget i tiden derefter.

I løbet af juli måned vil der som regel igen være ledige stykker jord efter den første høst, hvor det gælder om allerede nu at sørge for at man har noget nyt der kan udplantes hvor der bliver plads. Der skal med andre ord endnu engang forkultiveres afløsere for de første afgrøder, så man også kan sikre friske forsyninger af grønt i efteråret.

Først og fremmest må man have kål. Der er næppe nogen anden grønsag som i den grad kan levere friske næringsrige bidrag til måltiderne i så rigelige mængder langt hen i efteråret og den tidlige vinter. Mange af kålsorterne kan sås fra det tidlige forår, hvor de så optager pladsen i køkkenhaven helt hen i august/september – og for nogle sorters vedkommende endnu længere. Og det kan være fint nok hvis man har lysten og pladsen til det, men mange slags kål kan også dyrkes som 2. afgrøde og give høst over en lang periode fra oktober til jul. De fleste kål trives netop glimrende i efterårets køligere og ofte vådere vejr, og har de nået en rimelig høsttjenlig størrelse i løbet af oktober kan de (beskyttet lidt mod frost) oftest blive stående i jorden indtil man skal bruge dem.

Her er det især forskellige hovedkål som savoy, spidskål og de hurtigst udviklende blomkål, samt broccoli og grønkål som er velegnet til såning fra sidst i maj eller først i juni med senere udplantning efter kartofler, løg eller hvad man ellers har fået høstet. Man kan så i pluggbox og, hvis der endnu ikke er ledigt efter en måneds tid, omplante til små 5-6 cm potter. Der udplantes i hovedrækkerne med 40-50 cm imellem afhængig af sorten. Hurtigtudviklende spidskål kan plantes i forbandt med 35 cm imellem, og grønkål, hvor man plukker blade og ikke et hovede, kan ovenikøbet sås så sent som første halvdel af juli og udplantes med 25 cm på hvert led – hvorved man alligevel får masser af blade, blot mindre i størrelsen.

Kål har ry for at være vanskelig at dyrke, hvilket også er fuldstændig rigtigt hvis man blot sætter planterne i jorden og overlader dem til deres egen skæbne. Kål er omgivet af så mange fjender at chancerne for overlevelse i blot rimelig spiselig form er meget ringe. Kålfluen lægger sine æg i jorden omkring planten, hvor æggene bliver til larver som æder sig igennem kålrødderne – og pludselig en dag opdager man at en ellers sundt struttende plante er faldet helt sammen af mangel på vand. De forskellige kålsommerfugle hærger hele sommeren, lægger deres æg i små samlinger på bladene, og inden ret længe er æggene blevet til larver som spiser løs af kålbladene indtil der stort set ikke er noget tilbage. Larverne kan selvfølgelig pilles af så snart man opdager dem, hvad der kan være et sisyfosarbejde hele sommeren og det halve af efteråret med. En enkelt larve eller to kan også smutte udenom kontrollen, og en kogt larve midt i broccolien på middagstallerkenen har fået mange til helt at opgive kåldyrkningen.

Man skal derfor beskytte sine kål. Der findes mange gamle husråd mod de flyvende fjender, men den eneste helt sikre beskyttelse er at dække kålene med fiberdug, bionet eller andet insektnet fra planterne kommer i jorden og frem til sidst i september. Sørger man for at der er hermetisk lukket så ingen insekter kan trænge ind er problemet stort set løst og man kan nyde sin broccoli uden paranoia.

Herudover har kål behov for rigelig med vand for at kunne udvikle knasende sprøde hoveder samt en velgødet jord med masser af næring. Ved udplantningen skal man give arealet et lag kompost, og kan man drysse noget dyremøg mellem rækkerne er det kun ekstra godt. Hvis planterne står lidt gulligt i stampe kan man vande med en gødningsopløsning.

Udover kål er der meget andet der kan sås i juni og nå at give en efterårshøst:

Nye hold af salat kan sås uden at man nødvendigvis måneden efter skal udplante dem alle på en gang. Man udplanter efterhånden hvor der er huller, og resten kan blive stående i potter eller pluggbox indtil de kan komme ud i løbet af juli. Har man fx sat og høstet hvidløg mellem jordbærrækkerne kan salaten udplantes i stedet.

En ny forsyning af ærter kan sås indtil sidst på måneden. Udbyttet bliver ikke så stort som når man sår i det tidlige forår, men friske ærter først i oktober er stadig en delikatesse.

Rødbeder kan sås direkte eller forkultiveres hele måneden. Efter 2-3 måneder kan de høstes som små hvor de er allerlækrest – resten kan blive stående indtil der kommer frost. Er der blot tale om lettere nattefrost er dækning med fiberdug en tilstrækkelig beskyttelse.

Bønner kan man som tidligere nævnt så hele juni og i starten af juli. Stangbønner har generelt en lidt længere udviklingstid, så hvis man sår sidst i perioden er det bedst at vælge de lave buskbønner.

Spinat skal man derimod vente med – dagene er nu så lange at planterne går hurtigt i blomst.