Køkkenhaven i maj

I løbet af maj er jordtemperaturen normalt nået op over 12-14° hvor man kan så eller udplante de mere varmekrævende afgrøder.

Der kan ofte forkultiveres indendørs fra starten af maj, mens udplantning skal vente til sidst på måneden hvor der ikke længere er fare for nattefrost.

Bønner er en af de afgrøder som det bedst kan betale sig at dyrke selv. Kiloprisen på en lille beskeden bakke bønner er relativt høj hvis de købes i supermarkedet, og bønnerne kan tilmed ofte være noget trætte efter en længere flyvetur. Oftest er udvalget begrænset til de almindeligste runde grønne sorter, hvorimod man som hjemmeavler kan boltre sig i bønner for enhver smag: små korte, store lange, runde, flade, grønne, gule, violette og sågar festligt spraglede. Samtidig kan man få meget høst over en længere periode på et relativt lille areal. Dyrker man fx stangbønner, hvor planterne fylder i højden frem for i bredden, kan man på et bed på blot 1 m2 høste op mod 10 kilo bønner.

Bønner er kvælstofsamlende og stiller derfor ikke de store krav til jordens næringstilstand. Derimod stiller de i høj grad krav til temperaturen især i starten af deres tilværelse. Frøene spirer dårligt ved en jordtemperatur under 14 grader, hvor man oftest skal helt ind i juni måned før temperaturen kan holde sig tilstrækkelig højt døgnet rundt. Er planterne kommet så langt at de er kommet op, kan de nye spirer risikere at blive spist af fugle eller snegle. Og har de overlevet så langt, kan de pludselig rende ind i køligere vejr (som det ofte kan ske i juni) og gå aldeles i stå.

Man kan derfor vælge enten at vente til efter midten af juni med at så sine bønner (og dække spirerne i starten), eller også kan man vælge det helt sikre og forspire. Her sår man  2 frø pr celle i roottrainers eller pottter. Oftest spirer begge frø, hvor planterne kan udplantes sammen blot med den dobbelte afstand i forhold til hvad der anbefales mellem enkeltplanter. Man skal regne med omkring 3 uger fra såning til udplantning, og da bønner kan udplantes så sent som sidste halvdel af juli og alligevel nå at give en fin høst, er de ret velegnet som 2. afgrøde efter fx kartofler eller løg.

Majs er derimod en afgrøde som kan være billig at købe i sæsonen (“3 for en 10’er”) og som fylder en hel del i en almindelig køkkenhave i forhold til udbyttet, men smagen af hjemmedyrkede majs kan ganske enkelt ikke købes for penge. I det øjeblik en majskolbe plukkes begynder sukkerstofferne i kernerne at omdannes til stivelse, og i supermarkedets majs har den proces været godt i gang længe inden man når hjem til køkkenet med kolberne. Tilberedningen af majs foregår ideelt på den måde at gryden sættes over inden man går i haven og høster sine kolber – og således er smagen af friskhøstet majs en kulinarisk luksus som efterhånden de færreste egentlig har oplevet.

Majs sås i 10 cm potter eller roottrainers fra starten af maj, indendørs ved en temperatur på 20-25 grader. Efter ca 3 uger er planterne omkring 20 cm høje og man kan udplante når al fare for nattefrost er overstået. Majs skal ikke plantes i en enkelt lang række af hensyn til vindbestøvningen – går blæsten på tværs af rækken kan man risikere at alt pollen ryger alle andre steder end på de planter det skal bestøve. Derfor skal majs stå i blokke, og i et bed udplanter man i de 3 hovedrækker med en afstand på 15-30 cm mellem planterne afhængig af sorten. Man kan udplante majs helt frem til sidst i juni, hvorfor man sagtens kan nå en forkultur inden. De tidligste majmajs kan eksempelvis sættes hvor der tidligere har været spinat i rækkerne, og har man måske ikke nået at høste al spinaten inden kan man bare rydde enkelte af planterne, give hullerne lidt kompost, og stille majsene i spinatrækken. Senere udplantninger kan efterfølge tidlige kartofler, salat, forårsløg, overvintrende forårskål mm.

Selv om majsplanterne forhåbentlig ender med at blive op mod 2 meter høje kan man med lidt planlægning sagtens udnytte bedets mellemrækker, blot planterne her har nået at få en vis størrelse inden majsene begynder at overskygge det hele. En ganske god kombination er at udplante forkultiverede rødbeder som er sået først i april og udplantet i mellemrækkerne i starten af maj. Rødbederne får således et forspring på næsten et par måneder og når at udvikle så stor en bladmasse at de ikke taber i konkurrencen med majsene om lyset.

Courgetter er måske den køkkenhaveafgrøde hvor man lettest risikerer at sidde med meget mere end man selv kan bruge. En enkelt plante kan give op mod 50 frugter, og her er de lækrest når de plukkes som små på højst 20 cm. Kommer man blot nogle dage til at overse en lille courgette under et blad kan man pludselig stå med et svampet monster på et par kilo som ikke kan bruges til ret meget. Heldigvis kan courgetter både bages, steges, fritteres, farseres og ende som ingredienser i både brød og kager – samt foræres til venner, naboer og den udvidede familie i højsæsonen. 2-3 planter er dog under normale forhold rigeligt til en normal familie.

Courgetter hører ligesom bønner og majs til de varmeelskende som ikke tåler frost, og derfor egner de sig også til at blive udplantet efter en tidligere afgrøde. Man sår en frø pr potte i starten af maj indendørs, og når planterne har fået en 3-4 blivende blade er de klar til at komme i jorden. De trives vældig godt ved at blive plantet i kompost: man graver ganske enkelt et 20-30 cm dybt hul, fylder med kompost, vander grundigt og planter courgetten midt i komposten. Er vejret mindre sommerligt ved udplantningen kan man med fordel dække med fiberdug den første tid.

Courgetterne sættes i bedets midterrække med 60-70 cm imellem. Mens planterne stadig er små kan man nå at høste de sidste kartofler, salater, spinat eller hvad man nu måtte have i yderrækkerne, men når courgetterne først tager fat er der absolut ikke plads til andet i bedet.