Køkkenhaven i april

April er et af årets travleste måneder, hvor mange af den kommende sæsons afgrøder enten sås, lægges eller udplantes, så snart jordtemperaturen er kommet op over fem-seks grader.

Spinat

Spinat spirer allerede ved fire grader og er derfor noget af det allerførste, du kan så i foråret. Den er samtidig den “perfekte” for-afgrøde, fordi den sagtens kan tåle frost, udvikler sig hurtigt og er klar til høst allerede i maj måned. Herefter er jorden parat til, at der bliver sået eller udplantet noget nyt. At spinat samtidig virker forbedrende på både jordstrukturen og mikrolivet i jorden er kun et ekstra plus.

Spinaten kan sås direkte, men hvis man ønsker en endnu tidligere høst end april, kan man tyvstarte indenfor i februar eller i begyndelsen af marts og udplante under et dække af plast nogle uger senere. Småplanterne bør sættes med en rækkeafstand på 25 cm med 15 cm mellem planterne i rækken. Derefter skal de blot passes med vanding, og så er den friske spinat klar til høst allerede midt i april.

Salat

Det er med salaten som med spinaten: Den kan sås tidligt ved en jordtemperatur på fem grader, men en endnu tidligere høst får man med indendørs såning først i februar og udplantning under plast sidst i marts. Hører man til de kuldskære, som skal have en god varme i stuen om vinteren, kan det anbefales at lægge salatfrøene til forspiring i et par dage i køleskabet mellem et par fugtige kaffefiltre – salat spirer nemlig ikke særlig godt ved temperaturer over 21 grader.

Kartofler

Hvis du har haft kartofler til forspiring i en måneds tid, har du forhåbentlig læggekartofler med korte kraftige spirer her i begyndelsen af april, og så er det nu, de tidligste sorter skal lægges i jorden for at kunne nyde nye kartofler til Grundlovsdag. Hvis jorden har været dækket med klar plast i et par uger, er den oftest ved at være lun nok, men det kan være en god idé at tjekke med et jordtermometer for at være sikker på, at temperaturen er kommet op på mindst otte grader.

Kartoflerne skal lægges i render med 50 centimeter imellem, og for de tidligste sorter 25 centimeter imellem knoldene i renden (30 cm for de sene sorter). Hvis bedet ikke har fået godt med kompost om efteråret, kan du med fordel lægge et lag kompost i bunder af renden. Der må dog endelig ikke gødes for kraftigt, for det kan resultere i en meget stor top uden ret meget kartoffel under. Knoldene lægges i cirka 10 centimeters dybde. Det er en fordel af fjerne nogle spirer, så der højst er tre tilbage. Det giver færre, men kraftigere toppe og dermed tidligere og større knolde.

Herefter er det vigtigt at dække bedet med plast for at hæve jordtemperaturen og beskytte mod let nattefrost. Ved udsigt til en hårdere frost kan det være nødvendigt at dække yderligere med en presenning, et tæppe eller en gammel dyne. Når dagstemperaturen i en periode kommer over 10 grader, skal du skære huller i plasten for at give lidt udluftning. Husk at hæve plastikken gradvist, så bladene ikke rører den og bliver svedet i den stærke forårssol.

Planterne må ikke på noget tidspunkt mangle vand, og især når der begynder at komme knolde på størrelse med valnødder, kan det være en god idé at give bedet en grundvanding, hvis jorden er for tør, hvilket den ofte bliver med tørre, solrige perioder i maj. Et par gange under væksten kan du enten hyppe kartoflerne (hyppe = trække jord op omkring planterne) eller lægge et dækkemateriale af kompost, afklip eller jord mellem rækkerne for at forhindre, at de ansatte knolde i jordoverfladen udsættes for sollys. Sidegevinsten ved den metode er, at du får luget samtidig.

Sidst i maj kan du forsigtigt begynde at grave med fingrene omkring planterne for at mærke, hvad der måtte være under. Hvis nogle af dem er på størrelse med små golfbolde, skal de små kartofler forsigtigt pilles af, mens planten får noget vand — og ellers skal den lades være, blive stående og vokse videre. Og så kan gryden over til årets første nye kartofler godt sættes over.